© www.brotherskeeper.dk

    Brother’s Keeper (BK6)

Dansk hjælp til Brother’s Keeper 6

Fordel ved registrering Tryk her

BK6 er et slægtsforskningsprogram til Windows, udarbejdet af amerikaneren John Steed. Det gør det lettere at holde orden på oplysninger om familien, og det kan udskrive anetræer, efterslægtstavler, familier, kalendere og mange andre formater.

Systemkrav

Systemkrav for Brother’s Keeper 6: Pentium 233Mhz 64Mb RAM 70Mb fri plads på dit C drev

Krav til styresystem:

Windows 7 (32/64 bit) - se det specielle omkring Windows 7 Tryk her om sikkerhedskopi Tryk her
Windows Vista (32/64 bit) - se det specielle omkring Windows Vista Tryk her om sikkerhedskopi Tryk her
Windows NT 4 (32/64 bit)
Windows XP (32/64 bit)
Windows 2000 (32/64 bit)
Windows ME
Windows 95/98

(Brothers Keeper kan ikke køre på en Mac computer, hvis der ikke er installeret en Windows emulator som f.eks. Real PC, SoftWindows eller Virtual PC.)

Brother’s Keeper 6.2 (BK6), er et "rigtigt" 32-bit program til Windows 95/98/ME/2000/XP eller Windows NT4. I modsætning til BK5 der var et 16-bit der oprindeligt var skrevet således, at det kunne anvendes med styresystemet Windows 3.1 og 3.11. Det har blandt andet gjort, at filnavne har skullet følge WIN 3.1 og DOS reglerne (8+3).

BK6 har et nyt filformat. Data kan dog overføres fra BK5W og DOS versionerne. Det nye format åbner for forskellige muligheder, som man nu har i andre, såkaldt "mere avancerede" programmer.

Der er blevet plads i felterne for person og stednavne på op til 100 tegn, og stilling op til 150 tegn. Til hver person kan heftes 100 forskellige begivenheder, 999 ægteskaber og 75 børn per ægteskab. Der er ubegrænset plads til kildeoplysninger og der kan anføres kilde for hver begivenhed. Hver person kan have 999 billeder, og der kan knyttes billeder til ægteskaber. Der kan være op til 999 tekstfiler per person, samt tekstfiler til ægteskaber og begivenheder.

Dansk sprogversion

Til BK6 findes der sprogfiler til dansk, dog med enkelte linjer rundt i programmet som ikke er oversat, dette skyldes ikke at linjen ikke er oversat, men tages ikke med af selve programmet, denne fejl forventes rette i løbet af kort tid.

Installation af BK6

BK6 bør installeres i sit eget bibliotek med et underbibliotek til datafiler. Filen BKSETUP6.EXE startes fra cd'en eller fra det bibliotek, hvor filen er lagt ved download. John Steeds anvisninger om installation med mere er oversat til dansk. Du kan bestille programmet ved at trykke her.

Fejlkode meddelelser

Under brugen af BK kan der opstå fejl, og der vil i så fald blive vist en fejlmelding med en kort beskrivelse af fejlen og et løbenummer. Meldingen kan eventuelt vise hvilken del af BK, der var aktiv, og måske også hvilken knap der blev klikket sidst. Disse meldinger vil normalt være på engelsk.
 
Når du får en fejlmelding, bør du udskrive den ved hjælp af Print knappen eller i hånden. Derefter kan du klikke Close (Luk) knappen. Hvis musepilen fortsat viser et timeglas kan du gå til en menu og klikke Luk, og skærmen skulle så lukke.
 
Hvis der bliver nævnt STAT=(tal) kan der være tale om, at en eller flere af de fem datafiler er beskadiget eller mangler. Nogle få STAT=4 meldinger betyder fejl, der kan afhjælpes med funktionen Undersøg Datakvalitet under Filer. STAT=12 betyder, at den nævnte fil ikke findes. Den er måske ikke blevet kopieret over fra en sikkerhedskopi. STAT=87 viser, at filen allerede er i brug. Luk WINDOWS og genstart computeren.
 
STAT=2, 4, 5, eller 54 kan betyde, at en eller flere filer er beskadiget. I mange tilfælde vil det være bedre at gå tilbage til en god sikkerhedskopi, der så kan bringes up to date ved hjælp af filen BKAUDIT. Se også om fejlkoder.

Hvis du ikke selv kan rette en fejl, kan du, hvis du er registreret som bruger, sende en kopi af fejlmeldingen til John Steed eller Chris Gade Oxholm Sørensen. Oplys registreringsnummer, BK versionsnummer og dato. Disse numre m.v. kan ses ved at klikke Hjælp i hovedmenuen, Om BK6.
Angiv også andre oplysninger som for eksempel om fejlen kun optræder i forbindelse med bestemte opsætninger, eller når en person har flere ægtefæller, osv.

De danske sprogfiler

De danske sprogfiler er med i installations filen.

Brother's Keeper kan

  • 3-generationers anetræ med billeder
  • 3x5 kartotekskort med personoplysninger
  • Anetræer med 4 til 6 generationer per side
  • Anetræer over flere sider
  • Ane udskrifter hvor alle søskende medtages
  • Billeder knyttet til personer
  • Efterslægt i kasser, med billeder
  • Efterslægt i træer
  • Familier med billeder af mand, kone og børn
  • Find en person ved navn, nummer eller del af navnet
  • Flere databaser med 1 million navne i hver
  • Flere udskrifter i bogform med register
  • GEDCOM import og eksport
  • Grafer med levetid og børnetal
  • Installationsprogram med dansk tekst
  • Kalender med fødsels- og bryllupsdage
  • Kildeoplysninger til alle begivenheder
  • Linier fra beslægtede personer tilbage til fælles ane
  • Liste over manglende oplysninger
  • Lister med selvvalgt indhold
  • Notelinier og tekstfiler til alle personer
  • Opgrader registrering fra DOS til WIN for 22 USD
  • Overfør udvalgte personer til ny database
  • Personlig historik (tidslinje)
  • Se en udskrift på skærm inden den sendes til printer
  • Shareware - prøv inden du køber. Registrer for 49 USD eller 500 d.kr.
  • Sikkerhedskopi til diskette, andet drev eller cd-rom drevet (kræver engelsk Windows XP)
  • Skema med aner i ni generationer
  • Skærmtekst og udskrift på dansk, engelsk, fransk, hollandsk, norsk, svensk og tysk
  • Tidslinier
  • Tiny Tafel
  • Udskrift af alle billeder
  • Udskrift til fil i RTF format til redigering med tekstbehandler
  • Understøtte USB-printer
  • Og meget andet i form af selvvalgte udskrifter

Installation af BK6

I installations filen BKSETUP6.EXE ligger John Steeds "Read-me" fil om installation af programmet.

Oprettelse af nyt BK6-databasebibliotek

Det er meget vigtigt at der ikke anvendes de danske bogstaver æøåÆØÅ i navnet på biblioteker som skal anvendes af BK6.

C:\SLÆGTSFORSKNING\DATA\ vil give en række fejlmeldinger. Brug derfor i stedet

C:\SLAEGTSFORSKNING\

Fra BK5 til BK6

Hvis du har data i BK5W, så start BK6 og vælg Filer, Konverter BK5 til BK6. Det vil konvertere dine data og kopiere dem til dit nye databibliotek. Dine gamle BK5 datafiler vil ikke blive slettet (men hav alligevel sikkerhedskopier). Der er mange valgmuligheder i forbindelse med konverteringen, så studer disse valgmuligheder grundigt.

Hvis du har data fra BK's DOS versioner skal de først konverteres til WINDOWS. Det sker i BK5W eller ved at eksporter til BK6 via en GEDCOM fil.

Hvis du anvender TIF-billedfiler vil de også kunne anvendes sammen med BK6. Dog vil en konverteringen af TIF til JPG anbefales at foretage af hensyn til plads på computeren.

Hvis du finder fejl i BK6 kan du sende en e-mail til John Steed eller til mig. Beskriv fejlen og angiv programmets versionsnummer, som f. eks. 6.1.14. Versionsnummeret fås frem ved at vælge Hjælp i hovedmenuen, Om Brothers keeper..

Opdatering af Brother's Keeper 6

Programmet bliver jævnligt opdateret ved tilføjelser af nye funktioner eller rettelse af problemer, der kan opstå med nogle af de mange varianter og kombinationer af Windows systemer og hardware. Datoer for de vigtigste opdateringer og deres indhold kan ses her. Du behøver kun seneste opdateringsfil.

Registrering

BK6W kan behandle mere end 1 million personer, og når du bruger programmet som shareware er der ingen begrænsning i antallet af personer eller udskrift til printer. Nogle funktioner som udskrift til RTF filer, behandling af billedfiler og udeladelse af oplysninger om nulevende, er dog kun til rådighed for registrerede brugere.

Hvis du er registreret bruger af BK5 DOS eller for Windows, skulle du have modtaget et postkort fra John Steed med registreringsnummer og password (adgangskode) til Windows versionen. Hvis det ikke er sket eller hvis postkortet er gået tabt kan du skrive til ham og opgive DOS registreringsnummeret, samt nuværende og eventuel tidligere adresse.

Hvis du ikke har registreret BK5 DOS/WIN kan du gå direkte til registrering af Windows udgaven og få tilsendt nyeste version af programmet samt en engelsk manual. Det sker ved at sende John Steed en bestilling med en check for 45 US Dollar. Bestilling kan også ske over Internet fra John Steeds hjemmeside med betaling ved VISA eller MASTER CARD betalingskort. En formular til registrering kan udskrives fra Hjælpemenuen. Adressen er:

John Steed
6907 Childsdale Ave
Rockford, MI 49341
U.S.A.
FAX 616-866-3345

Du har også mulighed for at kunne blive registreret direkte i Danmark - Tryk her for at sende en mail til mig med dit ønske om registrering - pris 500,-